Sådan får du millioner til at se din net-historie

Handout til NJC’s jubilæumskonference 24. oktober 2007 i Århus

Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad, nils.mulvad@kaasogmulvad.dk, +45 70 20 07 44

Dette handout kan findes: på www.kaasogmulvad.dk/unv/handouts/njc.htm

Se også dette fra foråret 2007: www.kaasogmulvad.dk/unv/handouts/Datapraesentation.htm

Med struktur, kontrol af data, timing, journalistisk vinkling, design, billige (gratis) programmer til kort og et bedre samarbejde mellem journalister og IT-udviklere kan medier lægge unikke data og kort på nettet.

  1. Gennemarbejdet struktur er nøglen

Struktur skal indtænkes fra begyndelsen i opbygningen af de redaktionelle databaser, så felter med samme indhold kaldes det samme. Det skal være meget nemt at sætte koordinater på historier. Og følger man for eksempel de døde i Irak skal man have faste felter at udfylde. Det kan gøre det let løbende at vinkle på enkeltpersoner, men også trække generelle tendenser ud af oplysningerne, for eksempel hvor mange dør i de enkelte år, hvor kommer de fra, hvor gamle er de, etc. Med trafikdødsfald vil man med struktur kunne se mønstre – hvor sker ulykkerne, hvem er mest udsat osv. Og med adresser (koordinater) er historierne også regionale med det samme.

Tilsvarende når man får store landsdækkende databaser som over skolekarakterer eller i Norge skatteoplysninger eller landbrugsstøtte, så vil alle oplysninger fordelt på postnummer, kommune, region gøre det muligt for læserne at se udmøntningen af den overordnede landshistorie i deres område.

Strukturen skal tænkes ind i klare journalistiske kriterier. Vi opdeler i mindre enheder eller samler oplysninger ind, fordi der er en journalistisk vinkel i dem.

Den helt ultimative brug af dette er løbende robot-indsamling af data fra nettet i faste kategorier som for eksempel fra parlamenter og præsentation af historiske og aktuelle data i en fast struktur på hjemmesiden, som løbende bliver opdateret automatisk. For eksempel fravær i folketingsafstemninger og lignende.

  1. Rigtige data og kontrol af dem er altafgørende

Myndigheder lægger også data på nettet. Men ofte er de opbygget, så det er meget svært for folk at finde frem til de centrale historier. Nogle gange skyldes det inkompetence, andre gange bevidste forsøg på at skjule visse oplysninger. Eksempler på det sidste er de norske skatteoplysninger, skolekarakterer og landbrugsstøtte i for eksempel Holland og Spanien. Eksempel på det første er danske valgoplysninger.

Når vi lægger data på nettet som medier får vi mange besøg og her er det vigtigt, at data er særligt kontrolleret – at vi har gjort det yderste for ikke at have en skole med to gange eller mangle en. I videnskabelige undersøgelser er der ikke det pres på at få alt med som i massemedier. Derfor er det ikke bare at lægge myndighedernes data ud. Det er nødvendigt at tjekke og tjekke som i al anden journalistik. Og spørge ind til forklaringerne på fejl – ofte er der gemt gode historier i fejlene, og i det mindste giver det normalt flere og bedre forklaringer.

Datakontrol foregår normalt ved at tjekke ekstremer, ekstrem udvikling, at sammentællinger passer og at alle er med og kun med en gang. Hver gang man bliver opmærksom på en fejl tjekker man den mod originale data, spørger myndigheden og undersøger det i den praktiske virkelighed.

For eksempel har vi modtaget en liste over fiskeristøtte fra EU-Kommissionen, hvor nogle havne er placeret i forkerte lande. Vi spørger herefter kommissionen, om vi i sammentællingerne skal regne det for udbetalt til det land, de har noteret eller i stedet for at være udbetalt til det land, som havnen faktisk ligger i.

Data får vi normalt fat i på en af disse tre måder: 1) ved at downloade dem fra en hjemmeside, 2) køre en dialog (aktindsigtssag), hvor vi efterfølgende får dem tilsendt, 3) eller ved at sætte en robot op til at trække data ud fra en hjemmeside. Især de sidste to måder giver anledning til en del juridiske overvejelser og mange og lange breve.

  1. Fasthold timing og journalistisk vinkel

På nettet er timingen altafgørende. Det skal være rigtigt og hurtigt. På sider, der ikke har automatiske rss-feed er det derfor nødvendigt med konstant overvågning, hvis de indeholder spændende oplysninger. For eksempel Kongehusets hjemmeside og Hærens Operative Kommando. Her er det nødvendigt at sætte automatiske systemer op til at overvåge disse sider.

Når katastrofer eller andre meget store begivenheder som valg og lignende indtræffer er det nødvendigt med god dækning. Se hvordan andre medier gør. Lær af erfaringerne. Det udvikler sig hastigt i disse år. Forbered dækningen med at have standard-elementer klar (tidslinjer, præsentation på kort, integration mellem kort, tekst, video, billede, links og andet). Vær også opmærksom på, at mediet ikke får gjort det perfekt fra begyndelsen. Det er vigtigt at begynde i det små, vide at det vil vokse og hele tiden prøve at udvikle metoderne i et fornuftigt tempo.

Desværre er der ofte for lidt fokus på at fastholde en journalistisk vinkel, a la hvad handler historien egentlig om ikke som rettesnor for alt det, der bliver lagt på i kampens hede. Vi vil vide, hvem der gør hvad og hvorfor i lyset af det, der er kernespørgsmålene i den konkrete sag. Eksempel Gidseldramaet i Beslan, brandene i Californien i oktober 2007.

Også i præsentationen af data og kort i andre historier er den journalistiske vinkel det styrende. Vi skal simpelthen bruge data til at give folk svar på de centrale spørgsmål, de har. Og ikke bare lægge alle data ud, fordi vi nu har dem.

  1. Design skal være journalistisk

Når myndigheder lægger data på nettet, er det ikke særlig brugervenligt. Design af datasider og kort skal ikke være med søgebokse, men med lister, der giver svar på centrale spørgsmål og hvor brugerne intuitivt kan klikke sig frem til det, de ønsker.

fte opbygget, så det er meget svært for folk at finde frem til de centrale historier. Nogle gange skyldes det inkompetence, andre gange bevidste forsøg på at skjule visse oplysninger. Eksempler på det sidste er de norske skatteoplysninger, skolekarakterer og landbrugsstøtte i for eksempel Holland og Spanien.

  1. Billige programmer til kort og video

Brug af kort og video på nettet er bruger-drevet i dag. Der er et massemarked, der udvikler sig ekstremt stærkt. På kortsiden er det Google Maps, Google Earth og X-point (Microsoft). Det gør det muligt at lægge interaktive kort på nettet uden at skulle betale for software, eller med meget begrænsede software-udgifter. Den udvikling går rigtig stærkt i disse år. Kom i gang. Google er i øvrigt i beta med Google Mashup Editor, som skal gøre det sindssygt let at producere sine egne mashups: http://editor.googlemashups.com/.

Se også denne artikel fra International Herald Tribune om brug af kort:

http://www.iht.com/articles/2007/07/26/technology/maps.php

På video-siden og gps-markører er Nokia kommet med en mobiltelefon, der stort set kan det hele. Brugergrænsefladen gør det let at betjene og få gode resultater. Det er en god ide, at være meget opmærksom på, hvordan disse værktøjer kan bruges på netmedier.

  1. Bedre samarbejde mellem journalister og IT-udviklere

I mange medier er der i praksis lang afstand mellem journalister og IT-udviklere. Skal der laves specielle løsninger til nettet, skal det formuleres som et projekt med en kravspecifikation og kan så evt. udvikles i dagtimerne over nogle uger. Det er et sammenstød mellem to forskellige verdener. Der er brug for langt større integration, hvor IT-udviklerne bliver en del af redaktionerne og er med til at finde ud af, hvad der kan klares i praksis frem til deadline – og løbende.

  1. Eksempler på disse ting:

 

Hændelseskort på Norske Budstikka:

http://www.budstikka.no/pub2/jsp/news_event_map/hendelseskart.jsp

Norske karakterer (på tre uger har VG haft 380.000 læsere på nettet på disse sider):

http://www2.vg.no/karakterdb07/

http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=176340

Hjerteforeningens præsentation af rundspørge og andre data.

Læs nyheden og se datapræsentationen.

Landbrugsstøtte

www.farmsubsidy.org

CIA’s flyvninger i forbindelse med operation rendation (Stephen Grey):

http://www.ghostplane.net

Los Angeles Times (brandene i oktober 2007):

www.latimes.com/firemap

Brandene følges også af radiostationen KPBS og deres version er lagt direkte ind som en underside på googlemap.com og har den 25. oktober haft omkring 1,2 mio. besøgende.

http://tinyurl.com/32cavf

Sun-Sentinel (benzinstationer):

http://www.sun-sentinel.com/business/custom/consumer/sfl-flhlpgaspump1021nboct21,0,6059524.story

Overview of crime maps:

http://journalistopia.com/2007/09/06/journalistopias-online-crime-maps-directory/

Crime map at the Cincinnati Enquirer Data Center:

http://dunes.cincinnati.com/data/

Chicago Crime:

http://chicagocrime.org

Rocky Mountain News (mapping news):

http://cfapp2.rockymountainnews.com/mappednews/

Pioneer Press (adgang til deres databaser):

http://www.twincities.com/dataplanet

Washington Post:

Failures in DC school system.

http://www.washingtonpost.com/wp-srv/metro/interactives/dcschools/

(then go to Interactive map).

Politics:

http://www.washingtonpost.com/wp-srv/politics/interactives/rovetrips/

     War:

http://projects.washingtonpost.com/fallen/states/

The Intelligencer:

http://www.phillyburbs.com/intel/pages/database/fire/ .

 

Et stykke new media i aktion med den mere eller mindre direkte opdatering fra en G13-demonstration, hvor tilhængere af det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69 ville indtage Grøndalsvænge Alle 13. Det foregår via Google Map mashup. Det er Modkraft og Dansk Folkemindesamling, der står bag projektet:

http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=111773789051989838127.00043b0b9aabe1a87953d&z=15&om=1